BORRIJNGHOLMSK BÆREDYGTIGT DESIGN TIL VORA BÆLLA
Oprindeligt tiltænkt Mia Meylands egne børn, blev By Meyland stablet på benene en varm efterårsdag i 2011, som følge af at økonomien var stram, men at ønsket om at kunne give sine børn skønne kvalitetsprodukter var støt voksende. Mia startede således med at sy alt fra babytøj, suttesnore og bamser af genbrugsstof og fandt senere ud af, at udvalget af baby- og børneudstyr ikke var særligt stort på Bornholm, hvortil hun besluttede sig for at lave om på dette.
Mia begyndte at forbedre sine kundskaber indenfor produktudvikling i form af kurser og efteruddannelse med henblik på at sikre kvaliteten, holdbarheden samt fastlæggelse af en gennemgående sammenhæng. Hos By Meyland går vi meget op i, at der er tale om håndlavede og unikke produkter, der samtidig er lavet af de bedste materialer på markedet til overkommelige priser, således at alle har mulighed for at købe kvalitetsprodukter til deres børn. Dertil vil vi gerne være med til at udvikle produkter, som vækker følelser og glæde samt skaber nytteværdi hos børn såvel som forældre – gerne med inspiration fra den bornholmske natur.
Vores produkter laves i begrænsede partier, foruden at vi også tilbyder muligheden for at specielfremstille vores produkter efter dit barns og dine ønsker, således at I i sandhed kan få et unika med hjem.
Tjærlige og grønne hilsner fra
Mia Meyland
Iværksætter og ejer af By Meyland